Meditation og stress
Meditation er i nogles øjne forbundet med hokuspokus og noget der er forbundet med ånder og med et overnaturligt formål. Det har det også for nogle mennesker.
Men sandheden er, at meditation har mange formål og kan dyrkes på mange forskellige måder.
Life Change Academy benytter, som et værktøj, meditation som sundhedsfremmende og forebyggende for Stress, Udbrændthed og Balance. Vi benytter også meditationen som redskab til at samskabe et nyt liv med via Kvante Evolution.
Der er lavet mange studier i meditationspraksis, hvor hjernescanninger og undersøgelser af responsen i kroppen før, under og efter meditation* er kortlagt. Endvidere er der evidens for den positive effekt der sker over tid.
Uden at det skal blive alt for teknisk, så viser resultaterne sammenstemmende flere positive respons i krop og hjerne/nervesystem, der fremmer mental- og fysisk sundhed betydeligt.
- Hjernebølgerne falder i frekvens, som under søvn og skaber ro
- Der frigives forskellige beroligende hormoner i kroppen
- Det autonome nervesystem (her forkortet ANC) falder også til ro
Det autonome nervesystem “tændes” i faresituationer og under stress. Jo længere tids stress jo mere automatpilot. ANC trigger til frygt og katastrofetanker, der udløser matchende følelser som igen udløser biokemisk respons = stresshormoner. Over lang tids stress fanges systemet på denne vis i et “stress-loop”, hvor der er brug for bevidste, kontinuerlige handlinger der kan bremse dette loop. Her kan man ikke blot tænke sig ud af det. Der er dannet et stærkt neurologisk netværk, i første instans skulle tjene som beskyttelse, men efter længere tid, bliver tilstande “normalen”, der gør kroppen afhængig af sit ”kick” af stresshormoner, for at opretholde systemet.
Er kroppen under konstant indflydelse af stresshormoner, vil cellefornyelsen og kvaliteten heraf også være påvirket. Cellerne “svømmer rundt i en pøl af stress”, hvilket betyder at kroppen ikke kan opretholde vitalitet, styrke og livkraft. Kroppens ressourcer drænes og vil derfor degenerer hurtigere. Skader, spændinger, migræner, smerter mm. opstår og på sigt kan sygdom opstå.
Under stresstilstand er kroppen kampklar, hvorfor de indre organer, immunsystem og fordøjelse mm. må undvære optimal blodgennemstrømning og dermed næring og ilt, da dette primært benyttes i muskler, nervesystem/hjerne, hjerte osv. til at flytte sig hurtigt fra A til B og hurtig strategi.
Under søvn udløses der som sagt beroligende hormoner, der hjælper kroppen til at restituere og disse ”mirakel-hormoner” kan stimuleres under meditationen, hvorfor den er en vigtig hjørnesten i stress-restitution og dermed tilrådeligt fremadrettet.
Måde hvorpå vi håndterer følelser har en stor indflydelse på stress og trivsel. EQ, Emotionel Intelligens, som det kaldes, kan formes og arbejdes med hele livet igennem og er sammen med meditation også en hjørnesten i mental- og fysisk sundhed.
Meditationen kan foregå både siddende, liggende og gående og er fantastisk. Med tiden lære man at blive klogere end sin krop og autonome nervesystem og man bliver herre over egen mentale og fysiske sundhed. Når det nye neurologiske netværk er mere styrbart, EQ i centrum og kroppens signaler er bekendte for os og vi er fuldt til stede og opmærksom i hverdagen, så kan stress mindskes eller helt undgås.
Det kræver disciplin og krop, hjerne og nervesystem vil kæmpe imod, men det kan lykkes hvis beslutsomhed og dedikation er til stede.
(*forskellige former for meditation er undersøgt, men i denne sammenhæng henviser jeg til den type meditation jeg benytter under forløbene.)