Åndedrættet

En vej til kropslig kontakt

Åndedrættet er med os hele tiden. Det foregår automatisk, men er samtidig noget af det mest direkte, vi bevidst kan arbejde med, når vi ønsker at skabe mere ro og kontakt i kroppen

Når vi bliver pressede, urolige eller overvældede, ændrer åndedrættet sig ofte. Det kan blive hurtigere, mere overfladisk eller næsten gå i stå.
Ved bevidst at arbejde med åndedrættet kan vi støtte nervesystemets regulering og skabe mere plads i kroppen.
Det handler ikke om at kontrollere det, vi mærker.
Det handler om at skabe en åbning, hvor vi kan være mere til stede med det, der sker.

Åndedrættet kan på den måde blive en bro mellem krop, følelser og bevidsthed.

Åndedrættet ændrer ikke nødvendigvis det, der sker omkring os – men det kan ændre måden, vi er til stede i det på.

ÅNDEDRÆTTET ER I DIREKTE KOMMUNIKATION MED NERVESYSTEMET

Når vi sænker tempoet og retter opmærksomheden mod vejrtrækningen, kan vi lettere opdage:

  • hvad der sker i os lige nu
  • hvornår vi bliver aktiverede
  • hvad kroppen forsøger at fortælle os
  • og hvad der hjælper os tilbage til mere balance

For mig er åndedrættet en vigtig del af kropsintegration. Det hjælper os med at bevæge os fra automatisk reaktion til større nærvær, regulering og mulighed for bevidste valg. Der er herigennem er åbning til regulering af nervesystemet.

Nervesystemet:

Kroppen registrerer ofte noget, før tankerne når at forstå det.
En ændring i åndedrættet, spændinger i kroppen, uro i maven, et hurtigere hjerteslag. Måske en pludselig trang til at trække sig, kæmpe, kontrollere eller lukke ned.

Disse reaktioner er en del af vores autonome nervesystem – kroppens automatiske reguleringssystem, som blandt andet hjælper os med at tilpasse os krav, belastning, hvile og oplevelsen af sikkerhed.

Vagusnerven – forbindelsen mellem krop og hjerne

Vagusnerven er en vigtig del af det parasympatiske nervesystem og indgår i den omfattende kommunikation mellem hjernen og flere af kroppens organer.

Den er blandt andet involveret i reguleringen af hjerterytme, fordøjelse og andre autonome funktioner.
Det betyder, at vores indre tilstand ikke kun er noget, vi tænker os til.
Kroppen sender kontinuerligt information tilbage til hjernen.
Når vi lærer at registrere denne information mere bevidst, kan vi begynde at opdage vores egne signaler tidligere:

  • Hvornår er jeg i ro?
  • Hvornår begynder mit system at blive belastet?
  • Hvordan mærker jeg aktivering i kroppen?
  • Hvad hjælper mig tilbage til større balance?

Vagus Nerven

Den polyvagale teori beskriver forskellige måder, det autonome nervesystem kan organisere vores respons på oplevet sikkerhed og fare.I praksis bruges modellen ofte til at forstå tre overordnede tilstande:

  • Kontakt og tryghed : Når vi oplever tilstrækkelig sikkerhed, er der ofte større adgang til social kontakt, nysgerrighed, fleksibilitet og nærvær.
  • Mobilisering : Når systemet registrerer en udfordring eller trussel, kan kroppen mobilisere energi. Vi kan opleve uro, vrede, angst, rastløshed eller en stærk trang til handling.
  • Immobilisering : Ved overvældelse kan nogle mennesker opleve tilbagetrækning, følelsesløshed, træthed eller en følelse af at lukke ned.

Disse tilstande informationer om din krops indre tilstand og bør forstås som kroppens forsøg på at beskytte og tilpasse sig.

HJERTET

Hjertet er ikke kun en pumpe, men en del af kroppens omfattende informations- og reguleringssystem. Gennem nervesystemet sender hjerte og hjerne kontinuerligt signaler til hinanden.

Nogle studier tyder desuden på, at fysiologiske ændringer i hjerterytmen i visse eksperimentelle situationer kan registreres, før vi bliver bevidst opmærksomme på en kommende følelsesmæssig påvirkning. Det peger på, hvor fintfølende vores kropslige registrering kan være – også før tankerne når at formulere, hvad der sker. 

HeartMath® – når åndedræt, hjerte og opmærksomhed arbejder sammen

HeartMath® arbejder med enkle teknikker, der kan støtte regulering, nærvær og følelsesmæssig balance. En af de grundlæggende teknikker er Heart-Focused Breathing™.

Her rettes opmærksomheden mod området omkring hjertet, samtidig med at åndedrættet bliver roligt, jævnt og behageligt. Det lyder enkelt og det er netop en del af styrken.

Når vi samler opmærksomheden ét sted og samtidig sænker tempoet i åndedrættet, kan det hjælpe os med at skabe mere ro i systemet og større kontakt til det, vi mærker. Det handler ikke om at presse kroppen ind i en bestemt tilstand.

Det handler om at skabe bedre betingelser for, at nervesystemet kan regulere sig.

Heart-Focused Breathing™ i praksis

Teknikken kan bruges som et lille anker i hverdagen.

For eksempel når du:

  • mærker uro eller stress
  • har svært ved at samle dig
  • står foran en vigtig samtale
  • bliver følelsesmæssigt aktiveret
  • har brug for at lande efter en travl dag
  • ønsker at skabe mere ro før et valg

Ved at bringe opmærksomheden til hjerteområdet og lade åndedrættet finde en rolig rytme, skabes der et lille mellemrum.

Et mellemrum mellem det, der sker og den måde vi reagerer på det. Og netop dér kan der opstå mere valgfrihed.

Fra reaktion til kontakt

Når vi bliver pressede, reagerer vi ofte hurtigt og automatisk.

  • Vi tænker hurtigere.
  • Åndedrættet ændrer sig.
  • Kroppen spænder op.
  • Følelserne kan blive stærkere.

Heart-Focused Breathing™ kan bruges til at hjælpe os tilbage til større kontakt med kroppen og øjeblikket. Mening er ikke at svære følelser skal fjernes, men det ofte bliver lettere at være med dem, når vi ikke samtidig er fanget i maksimal aktivering.

For mig passer HeartMath® derfor naturligt sammen med arbejdet med emotionel intelligens, kropsintegration, mindfulness og bevidste valg.

HeartMath® arbejder blandt andet med begrebet hjertekoherens, som beskriver mere regelmæssige mønstre i variationen mellem hjerteslagene. Denne variation kaldes HRV – Heart Rate Variability – og hænger sammen med kroppens autonome regulering. Rolig, rytmisk vejrtrækning kan påvirke HRV og skabe et mere regelmæssigt mønster i hjerterytmen.

Det betyder ikke, at alle problemer forsvinder, eller at hjertet “styrer” hele kroppen. Men det viser, at åndedræt, opmærksomhed og kroppens autonome processer hænger tæt sammen. Og det giver os en mulighed for at have lidt mere kontrol i pressede momenter, perioder og overgange i livet.

Et enkelt redskab til mere nærvær

Noget af det, jeg værdsætter ved HeartMath®, er enkelheden. Du behøver ikke et særligt rum.

Du behøver ikke lang tid. Du behøver ikke at kunne meditere. Du kan arbejde med åndedrættet midt i en almindelig hverdag. Et par minutters bevidst opmærksomhed kan blive en invitation til at spørge:

  • Hvad sker der i mig lige nu?
  • Hvad har jeg brug for?
  • Hvordan ønsker jeg at møde det her?

For mig er det essensen af regulering

Ikke at kontrollere livet – men at kunne møde det med lidt mere ro, kontakt og bevidsthed.