Hverdagens Enhjørninger
I den magiske eventyrverden er enhjørninger vise, mystiske væsner, der kan heale og skabe mirakler med deres blide væsen, visdom og krælighed.
Heste er, for mig lige så magiske og unikke. De er skabt til at sprede ro og balance i sig selv og omkring sig. En magisk og subtil evne de gerne øser ud af i samværet med mennesker. Deres medfødte evner kan få mennesker til at opdage steder i sig selv, de enten ikke anede eksisterede eller lyse på steder der trænger til kærlighed og omsorg, så en healing kan finde sted.
Hestene kan hjælpe til at finde mod, mod til at overvinde forhindringer, frygt og kan hjælpe med mindske angst.
Det er som de har et avanceret “scannings-apparat” (måske et usynligt horn i panden) til at tune ind med, så den gamle sår og skrammer kan heles og nye muligheder og vejen belyses.
Jeg oplever at der kan opstå spontan forløsning i form af både gråd og glæde, hvor pludselige indtræf at klarsyn hos opstår. Den form for åbenbaring, er en bro ind i underbevidstheden, hvor svar og forløsning og hvor ord er unødvendige. Det er en vished der titter frem, man VED det også måske kan det ligefrem føles genkendeligt. Genkedeligt fordi det er en del af en lært erfaring generationer igennem og liv igennem, der har lagret sig i kroppen og ligget i dvale, til denne visdom er klar til at møde bevidstheden og se dagens lys.
Hestenes unikke evne til at nå steder i mennesker, der ellers kan være svære at nå, samt deres præcision er intet mindre end magisk og dyb.
Bevæger man sig ind i det “space” med hesten, hvor væren er uden nogen form for gøren, kan den dybeste transformation ske, da hesten ren og tydeligt kan aflæser vores energifelt med de spændinger og vibrationer der er tilstede.
Jo mere stille vi er og jo mere vi tør læne os ind i os selv og åbne op for den subtile strøm at beskeder og budskaber hesten viser, jo større forløsning og udvikling åbnes vil der dukke op.
Healingen der starter i dette “space” kan ofte starte en kaskade en indsigter og åbenbaringer i tiden efter, fordi flere energetiske blokeringer og lag sættes fri. Informationer kan nu strømme frit ind i vores energifelt og lande som aha-oplevelser og “tilfældige”, positive sammentræf af begivenheder i livet.
Kan man tillade sig selv at være åben i Nuet, åben for at se på det der dukker op- ja så VIL en sand healing i rette rækkefølge finde sted- i samspil med Det Store Hele- Altet eller også kaldet ” KvanteEnergien” eller Skaberkraften.
Fra hjertet Susanne