Gro I Ro

Life Change Academy tilbyder “Gro I Ro”. En invitation hjem i dig selv.

Sessionerne rummer forskellige former for meditation og kropsøvelser for både øvede og nybegyndere.

Sessionerne er drysset ud over året med ca. 14 dages mellemrum. Fælles for dem alle er dybe invitationer hjem i dig selv og din krop. Der er henholdsvis kanaliserede, guidede eller formålsrettede meditationer, der foregår i et trygt og rart rum fuld af healing og højfrekvent energi.

Sessionerne kan foregå hos Life Change Academy, hvor vi bruger naturens elementer, er sammen med hestene, ( hvor vi befinder os bag hegn, så alle på holdet er trygge og kan beriges af hestenes energi.) Hvis vejret ikke tillader “stille-sidning”, trækker vi enten ind i Væksthuset eller ind i kursuslokalerne.

Der benyttes bl.a. krystaller i grids, røgelse og forskellig passende instrumental musik. Indimellem er stilheden alt hvad der behøves til den specifikke session.

Nederst på siden kan du læse lidt mere om nogle temaer i sessionerne. Er der kanaliserede guidninger, kan disse ikke beskrives her, da de er helt unikker for den gruppe vi er samlet på den pågældende aften.

Formålet er at give dig et rum til at skabe RO til at GRO, “lande” og mærke dig selv og samspillet med dig selv, gruppen og Altet. Endvidere gives du en base i dig selv, så du kan træde ud i hverdagen med fornyet nærvær, opmærksomhed, energi, formål og kraft. Du vil mærke dig selv tydligere, dit eget indre kompas vil blive finjusteret.

Jo flere sessioner du deltager i jo mere vil ovenstående træde frem hos dig.



Meditation er lig med indre fordybelse og kontakt til dig selv og din krop. Det giver dig et utal af fordele i livet, og i de valg du skal træffe.
Samtidig mindsker det tendensen til stress, eller hvis du er stressramt til at holde livsbalancen. Læs mere om fordelene her.

Læs mere om de forskellige Temaer i Sessionerne

Vi mødes fysisk, da fysisk fremmøde giver den bedste individuelle guidning af dig og det intensivere hjerteenergien og højner den kærlige healings-energi.

Datoer: Hver 2. uge i ulige uger

Tilmelding til Gro I Ro

Meditations & Healingsaften

Fælles healing til Gaia og Universet