Et Bånd I Evigheden

Kære Lille Isabella!

Jeg nåede blot at få et lille bitte øjeblik med dig i mine hænder den fysiske verden. End ikke et ånddrag blev tildelt dig i denne verden. Det var ikke meningen at du skulle være her nu i denne form, i denne tid og manifestation. Professorens ord var at du rummede en alvorlig kromosomfejl, der endnu ikke er blevet til fysisk liv i verden, et liv der kun kunne leves inde i livmoderen og måske i bergænset tid- efter vores tidsregning. Du ville ikke kunne leve…

Din manifestation og liv inden i min krop giver et ekko ind i evigheden for mig, en evig energetisk forbindelse og sansning af dig, ligesom en fantom-sansning.

Jeg tror ikke på tilfældigheder, men på at alt har en mening, en lærdom der senere lagres i bevidsthedens sfære som visdom.

Din lille sjæl med hjerteslag ud i evigheden. En sansning i mit indre og følelse af liv inde i maven og i mit hjerte. En symbiotisk forbindelse mellem vores hjerter, fælles hjerteslag, fælles hjerteenergi, bare sammen.

Jeg kunne mærke dig før der var “fysisk bevis”. Din hjerteenergi var stærk og jeg mærker dig endnu, du er for altid en del af mig. Du er et aftryk i min krop, i mine cellers hukommelse.

Vi er begge Krebs, du blev født dagen før min fødselsdag. De første år omkring denne tid kunne jeg ubevidst reagere med store følelsesmæssige tilstande af sorg, vrede og nedsmeltninger. Jeg var ofte ubevidst omkring tidspunktet, hvorfor mine reaktioner var ulogiske og kunne skabe ydre konflikter. Min krop huskede dig og prikkede til mine følelser, som et knappenål der sættes på en kalender med en reminder. Jeg begravede mig, ubevidst i praktik og opgaver, men min krop huskede. Hvert år har der lydt et ekko indefra… HALLOOO- kan du høre mig???

En reminder om kærligheden, sårbarheden i at være et menneske og hvor kostbart livet er og hvor højt vi skal skatte livet vi er blevet givet, det kan alt for hurtigt blive revet væk.

I starten kunne jeg ikke lytte. Jeg kunne ikke rumme sorgen, der var forbundet med tabet af dig. Meningsløsheden og uretfærdigheden i at vi ikke skulle have dig at kramme og holde om, se dig udvikle dig og vokse. Kerneidyllen havde få et skår.

Du satte dit håndaftryk på et lille kort, som jeg fysisk kan tage op og holde i min hånd, mod mit hjerte. Et fysisk fingeraftryk i denne verden.

Din tilstedeværelse i min krop har på en underfundig og vidunderlig måde skabt en ekstra navlestreg, (en “second Godspark) til et Rige, hvor du er, som telefonlinje. I mit indre giver det en dyb mening at dette “second Godspark” er en forbindelse til noget større, til Skaberkraften, Altet, Kilden eller KvanteRummet. Jeg VED det er en del os alle sammen- Vi er Skaberkraften! Når jeg skriver dette ned med ord lyder der et rungede “DET ER DER MENINGEN ER”- hvis der skal være en mening i denne sorg. Døren der blev åbnet til denne kraft og denne heling, der finder sted igennem kraften og igennem os. Vi er evigt forbundne, igennem hjertet og her er du i levende live, skattet og holdt.

For år tilbage, aflagde jeg et “Helligt Løfte” til mig selv, til dig og til denne verden. Jeg ønsker at bidrage med mine livserfaringer, skabe forandring for de mennesker jeg kan. Du og jeg kan bidrage til at skabe forandring og mening, hvor der ingen mening er.

Alt i verden har en modpol, en pendant. Traumer har en modpol, mine traumer har en modpol. Pendulet skal svinge med lige stor kraft i begge retninger.

Min sorg er okay, for det vidner om min store kærlighed. Vreden og uretfærdigheden må jeg gerne føles for det bevidner et stort ønske om at modtage dig. Min ensomhed i oplevelsen må gerne føles, for det kalder på behovet for samhørighed. Stilheden må gerne høres for den kalder på at blive hørt. Kroppen må gerne tale, for den vil gerne hele gennem forståelsen. Følelserne vil gerne høres og jeg må bare lytte, rumme, give plads. Jeg heler gennem ordene, der gennem mine hænder, flyder frit og ucensureret- det sætter hjertet fri, sætter energien fri. Sætter den kærlighed fri, som findes indeni. Kærligheden til livet, Moder Jord, Mennesker og Universet, hvor din Sjæl befinder sig.

Støt og roligt finder jeg lyset, finder vej i mørket, som et fyrtårn der viser vej for skibet i natten. Jeg er begyndt at fejre din fødselsdag, med en ceremoni og meditation for mig selv, det hjælper mig med at sætte sorgen fri. Jeg fejre dig forbindelsen til det Helligste sted- som minder om kærlighedens skaberkraft.

I min krop, skabes der nye fortællinger, ny mening, nyt lys og nye mønstre, som gives videre gennem mine cellers hukommelse, gennem mit DNA og videre til mine børn og deres efterkommere.

En tak fra mit hjerte hvor du hører hjemme.

Isabella, for evigt i mit hjerte ❤️♾️