Om Susanne Wils

Min livshistorie og livserfaring har gjort mig til den jeg er i dag. Jeg har haft en del prøvelser i mit forholdsvise korte liv.

At vokse op med en alkoholisk far og med de svigt/mangler det giver, og senere også skulle bearbejde og forholde mig til, at han valgte at gå med regnbuen. Det har været ambivalent og umådeligt svært.

Min skolegang var præget af mobning og en stor følelse af, at føle mig udenfor og isoleret. Min barndom og ungdom var også fyldt med sorg, svære følelser og et stort tomrum. Som særligt sensitiv barn og ung, har det været en evigt søgen efter, at passe ind i samfundets normer og kasser, uden helt at ramme plet.

Jeg har siden min tidlige ungdom været interesseret i det spirituelle og brugt healing, clairvoyance, håndlæsning mm. Det har altid givet mig stor mening og guidet mig og hjulpet mig til at holde fast i livet. Først da jeg som voksen lærte at give slip, overgive mig og ”stå i det åbne” gav det hele mening. Og hvilken lettelse! Jeg har fundet mit livsformål og passion.

Spiritualitet er for mig en måde at være i livet på. En tro på og en følelse af, at være en del af noget større og universelt. Det er min overbevisning, at vi er beskyttet og guidet, vi skal blot række hånden ud, have tillid og være åbne for at modtage budskaberne og svarene.
At give min overbevisning, læring og erfaring videre til andre, og berige menneskers liv, er for mig en gave som jeg for evigt kan og vil give videre.

Hele vores system er forbundet via energi, hvilket også er den måde vi som mennesker ubevidst kommunikere på. Dyrene derimod kommunikerer meget bevidst via energi og har lidt højere frekvens end vi har. Ved at bruge vores medfødte intuition har vi en åben adgang til energierne og til at forstå dyrene på en dybere måde.

Jeg har altid været beriget med en stærk intuition og evnen til at være med dyrene på en anderledes og dyb måde. Jeg har altid kunnet fornemme dem, deres behov og har altid kommunikeret med dem. De senere år har jeg givet det mere og mere plads og i takt med at mit spirituelle liv har foldet sig ud har dyrenes stemme også fået naturligt mere lyd.

For mig hænger dyr og mennesker sammen- ja vi er energetisk forbundet alle sammen. Jeg hjælper til at skabe balance, harmoni og samklang mellem dyr og ejer.

Jeg er uddannet sygeplejerske og min viden giver mig en holistisk tilgang som alternativ behandler, spirituel og clairvoyant. Endvidere har gennem kurser og uddannelser dygtiggjort mig i behandlingen og kommunikationen med dyrene. Jeg er heste-, hunde- og katteejer og har derfor en stor indsigt i det er være dyreejer og de sorger og glæder det giver.

Jeg bruger hele mit væsen, erfaringer, evner og sunde fornuft i min rådgivning og behandling.

Jeg ønsker Dig det Højeste og Bedste

Susanne Wils - Alternativ behandler Silkeborg